Teologi lider i disse år under mangel på søgning. Antallet af ansøgere nærmer sig en katastrofe. Det har helt naturligt affødt en heftig debat om indholdet af studiet. I debatten er der fremasat mange relevante synspunkter.
Jeg savner dog lidt blik for én afgørende grund til manglen på ansøgere: Ikke studiets indhold, men studiet i sig selv.
Det måtte vel komme en dag, i et stadig mere afkristnet Danmark: tilsvarende færre og færre teologi-interesserede.
Man kan så hævde, at vi da lever i en tid, hvor religionernes genkomst er et overvældende faktum. Så der skulle være masser af grobund for teologisk interesse. Tjo, hvis vel at mærke teologi var et bredt religionsstudium, og folkekirken var en bred religionsanstalt.
Men hovsa, det sidste er tæt på at være tilfældet. Formelt set er folkekirken naturligvis stadig en kristen institution, og hører man kun overfladisk efter præstens ord, lyder det hele omtrent ens. Men kigger man en smule nøjere efter, vil man opdage, at der bag de mange præsters ord gemmer sig en lang række meget forskellige og helt uforenelige religiøse opfattelser.
Som en biskop sagde om undertegnede, da han ved et menighedsrådsmøde skulle gennemgå ansøgernavnene til et embede: “Han har en helt anden religion end mig.”
Teologistudiet har to grundproblemer, som iøvrigt i deres indbyrdes modsætningsfyldthed ikke kan løses på én og samme tid:
1. Folkekirken har endnu ikke gennemført hamskiftet fra kristen bekendelseskirke til almen religionsanstalt. Det afholder børn af en afkristnet tid fra at søge teologistudiet.
2. Folkekirken er åbenlyst for enhver, som vil se det, et hus i splid med sig selv. Formelt set kristen, reelt set et religiøst ta’ selv bord. Det afholder børn af tydelige kristelige miljøer fra at søge teologistudiet.
Debatten om studiets indhold må naturligvis fortsætte. Jeg kunne bare ønske mig, at man samtidig tog fat om nælden, der hvor problemet virkelig brænder. Og jeg skynder mig at vedgå, at jeg er stærkt overbevist om, at man skal starte problemløsningen ved punkt 2.
@Monster
Nu beder du igen mig om at dokumentere dine anklager, i stedet for selv at gøre det, og du fortsætter med generaliserende beskyldninger. Du argumenterer for, at kærlighed er vigtigt, men påviser ikke manglende kærlighed. Du taler om gnosticisme, men påviser ikke gnosticisme hos mig. Jeg har dermod påvist konkret manglende kærlighed hos dig i form af dine gentagne brud på det 8. bud. Så jo mere du taler om krælighed, jo mere dømmer du dig selv.
Du antyder, at jeg har været unkonkret i min forståelse af kærlighed, men det forholder sig lige modsat. Du har påstået, at jeg manglede kærlighed, uden at begrunde det. Jeg har påvist, at du synder mod det 8. bud og derved viser, at du ikke lever i kærligheden, men i stedet gør dine følelser til norm for, hvad kærlighed er.
Den, der elsker Gud, holder budene (1 Joh 5,2). Du lever i strid med det 8. bud. Omvend dig.
@Magnus
Du er uden for rækkevidde. Omvend dig, søg kærligheden, søg Gud. Fra nu af ikke flere kommentarer til dig.
Dejligt indlæg du har lavet Henrik! Tror helt sikkert at du har ramt rigtigt der.
Jeg kan godt forstå mennesker ikke vil uddanne sig til præst i en kirke hvor alt er teologisk rodet. Men jeg kan også forstå dem som brænder for at møde mennesker med evangeliet og derfor vil være præst.
Men hvis kirken endelig får lov til at bekende kulør (nr. 2) er jeg overbevist om at det vil være til velsignelse for kristendommen og kirken i DK.
/Simon
@Monster
Hvis du prøvede at begrunde dine anklager i stedet for at svine andre mennesker til og fremføre usaglige personangreb, kunne det være, at jeg ville have været inden for rækkevidde. Hver gang jeg påpeger det, svarer du igen med flere ubegrundede angreb i stedet for at fremkomme med konkret kritik eller forholde dig til min konkrete kritik. Du opfører dig ganske enkelt uanstændigt.
Jeg tror de fleste læsere vil kunne se, hvem der er udenfor rækkevidde.
Skal vi ikke lægge skænderiet bi her?
Jeg har en lillebitte fornemmelse af, at ingen skriver sig nærmere hinanden…
Og det måtte trods alt være en hensigt med det hele.
@Henrik
Jo, det synes jeg.
Jeg vil i den forbindelse som administrator af bloggen bede dig slette nogle indlæg eller dele af indlæg, som har ærekrænkende indhold, da ophavsmændene ikke vil trække det tilbage.
Jeg har femført værdidomme, hvilket er fuldt legalt, men er af debattørerne Brian og Monster gentagne gange blevet mødt med nedsættende ringeagtsytringer mod min person, som jeg ikke mener, at jeg kan være tjent med at have liggende på internettet.
Værdidomme er fuldt legale i offentlig debat, mens ringeagtsytringer mod en person ikke er tilladt. Se justitsministerens redegørelse for forskellen på disse: http://www.folketinget.dk/samling/20072/almdel/REU/spm/652/svar/endeligt/20080617/573522.HTM
Jeg mener at følgende indlæg må være på kanten af straffelovens § 267′s forbud mod ringeagtsytringer:
Indlæg nr. 14 – her får jeg at vide, at jeg sidder på en piedestal og ikke vil lytte – uden begrundelse
Indlæg nr. 27 – her får jeg at vide, at mit indlæg er ynkeligt – uden begrundelse. “Ynkelig” kan for mig at se ikke forstås som en værdidom om mine meninger eller debatstil, men er en personlig krænkelse
Indlæg nr. 31 her får jeg at vide, at “Det er lidt synd for dig”, hvilket jeg heller ikke kan anse for at være end nedsættende krænkelse af min person.
Indlæg nr. 38 her får jeg – uden begrundelse – at vide, at “du må være toppen af egoisme”
Indlæg nr. 43 – Her bliver føjet yderligere to personangreb til: “det overrasker mig ikke, at du ikke har en smule selvransagelse”. Desuden viderebringes et rygte, uden begrundelse: “Du er vist den der er kendt for at fordømme og ringeagte folk.” Sidstnævnte er senere ændret til, at det er “Monsters” egen opfattelse og ikke noget, jeg er kendt for, men der er stadig tale om en ubegrundet ringeagtsytring.
Vrøvl, Magnus. Glem alt om det.
Og hvis ikke – så prøv det for en domstol. Den holder næppe vand.
Kom nu ned på jorden igen. Ingen her har rene hænder.
@Henrik
Ok. Det må jeg jo så overveje, om jeg vil bruge tid på.
Hvor mener du, at jeg har svinet mine hænder til?
*Suk*
Kære Magnus
måske er det dumt af mig at blande mig, men jeg vil gerne deltage lidt her i Jeres debat.
Jeg synes bestemt ikke, at du i virkeligheden virker hverken ukærlig eller arrogant. Jeg fik respekt for dig, da jeg mødte dig i den kirke du var medlem i for nogle år siden i Århus. Du har meget gå-på-mod, både på nettet og udenfor nettet, og jeg kunne godt lide dig, selvom vi var uenige om det meste indenfor kristendommen (jeg var jo katolik). Til gengæld blir jeg lidt bange for dig, når jeg læser det du skriver online. Fordi du virker næsten overmenneskeligt læremæssigt orienteret og meget hård i din kritik af andres lære (og liv – tænker på at du kritiserede event-gudstjenester, som mange jo er glade for).
Du må helt selv bestemme, hvordan du gør når du debatterer på nettet, men jeg vil sige til dig i al venskabelighed, at også jeg finder at du virker meget hård og kontant overfor kristne (dvs. overfor vores trosmæssige lære) udenfor din egen menighed. Dog, så er det jo bestemt muligt, at du har forstået mere af hvad sandheden om Gud er, end mange andre har, men jeg synes ikke, at jeg får mere mod på at høre mere fra din hånd, når du ikke husker at skrive, at du har omsorg for os, og for vores sjæles frelse.
Det er måske for dig åbenlyst, at det er derfor du skriver og debatterer, men som jeg ser det f.eks. her på bloggen, er det ikke åbenlyst for dine moddebattører..
Jeg ved godt, at du ikke er samme type som jeg, og jeg vil heller ikke grundlæggende lave dig om, men blot et venligt råd.. Fordi jeg ved, at jeg i hvert fald selv holder op med at være åben og lyttende, hvis jeg får at vide, at “den lære du tror på, fører til helvede, så omvend dig”. Det får mig ikke til at skifte kurs. At jeg gik ud af den katolske kirke for at blive folkekirkelig, var ikke pga. udsigten til en evig straf i helvede.
Men hører jeg OGSÅ, at den der siger sådan, – for det kan være OK når man kender personen og ved, at denne kerer sig om ens frelse, – siger, jeg vil dig alt det bedste, jeg ønsker at se dig hjemme i Himlen, jamen så åbner jeg jo ørerne og de står på stilke for at høre og suge til mig af, hvad andre der er bedre kendt med Bibelen osv., har at sige mig.
Pas på dig selv.
Alt godt.
Tanja
@ henrik
Det er ikke så meget en kommentar til debatten om teologistudiet, men mere i forståelse af kirken.
Jeg må indrømme, at hvis jeg havde det syn på folkekirken, at den, som sådan, var min kirke, så ville jeg have meget svært ved at blive ved med at være i den. Men det er ikke den, der er min kirke – min kirke er først og fremmest Guds udvalgte menighed på jorden, og dernæst den lokale kirke, hvor jeg har mit gudstjenestefællesskab (kort sagt).
Jón
Meget, meget enig. Grundlæggende må man tænke helhedskirkeligt om den kirke, vi tilhører. Vi tilhører verdenskirken, Guds kirke ud over hele jorden, Guds folk, som er uden geografiske grænser, den “katolske”/almindelige/hele kirke.
Men kirken har fået et synligt nedslag i mit eget liv og ret udbredt også i det danske folks liv i form af folkekirken. Det gør noget ved mig, som jeg ikke kan løbe fra. Folkekirken er så at sige min synlige mor. Og min mor er syg. Meget syg endda. Men jeg bliver – endnu – ved hendes sygeleje, i håb om helbredelse. Også fordi mange af mine søskende bliver ved det. Men Guds kirke vil fortsætte også uden folkekirken.
Jo, men Folkekirken er også en kirke, hvor man selv må bestemme, hvad man tror på om Gud. Her kan man være den man er, og hvis man har lyst kan man gå i kirke og vokse i tro og udvikle sig, og måske lære noget, som man så knytter til ved.
Tit skældes der ud på den rummelige Folkekirke, men jeg selv har været katolik og apostoler, men i Folkekirken kan jeg være den jeg er. Tak for det.
@Tanja
Lang tid siden
Som jeg også skrev til Frovin indrømmer jeg gerne, at min kommunikation ikke altid er perfekt. Og jeg vil da gerne lytte til kritik heraf. Det er dog et spørgsmål om smag og derfor kan ens følelser alene ikke gøres til grundlag for anklager omkring intentionen.
Men jeg kan ikke se bort fra, at du selv peger på, at det også handler om den stærke læremæssige orientering og det at true med helvede. Disse to ting har ikke med kommunikation at gøre, men om lære og teologi.
Men jeg synes, du skal prøve at læse denne debat nøgternt og tage stilling til, om det er rimeligt, at en der fremfører en saglig kritik, måske med en tone, man selv synes er hård, bliver mødt af udokumenterede personangreb og personlige ringeagtsytringer af folk, der kalder sig kristne.
Alt godt til dig også
@Henrik
Siden du ikke svarer på spørgsmålet må det betyde, at du, ligesom de andre, enten ikke kan eller ikke vil begrunde din anklage.
Jeg har ikke flere kommentarer i denne debat.
(Hov, problemer med at poste mit indlæg hertil..prøver lige én gang mere, og undskyld hvis det så dukker op 10 gange senere i nat).
Kære Magnus – enig, lad os afslutte debatten nu.
Kære Henrik –
ej hvor var det godt, at du kunne finde de Bibelcitater til mig (i forlængelse af et andet indlæg jeg skrev herinde på bloggen). Jeg glæder mig sådan til at få det læst, jeg vil skrive dem ned så jeg har dem, når jeg har slået dem op. Jeg har ikke villet åbne Bibelen et års tid nu, men nu har jeg fået lyst til det igen, meget endda. Det er så dejligt, for det er jo Guds egen bog.
Hvad mente du med, at Folkekirken er syg? Hvad tænker du på? Jeg kan ikke finde ud af selv, hvad du mener med det, jeg kender dig kun fra bloggen her, og synes ikke jeg lige kan få øje på det.
Kære Magnus!
Nu løber tastaturet over med, hvad hjertet er fuldt af:
Jeg er blevet i rigtig dårligt humør over at læse, hvad du skriver om vores semisekulare Folkekirke, som Henrik jo har ganske ret i er et hus i splid med sig selv ..
Og, som skrevet står, et hus i splid med sig selv kan ikke bestå ..
Nej, det kan den vel ikke så.
Jeg har selv været bekymret for at onde åndsmagter skulle få overtaget.
Det frygter jeg ikke mere.
Det er jo nemlig sket forlængst!
Ikke desto mindre: den rummer så mange oaser, at alle i Danmark inden for rimelig geografisk afstand kan finde en sådan, hvor man får livets vand for intet.
Og livets brød.
Og så længe vi har præster, der vil og kan forkynde Guds ord rent og purt, så vil den skrøbelige, syndige folkekirke fortsat være rammen om mit åndelige hjem i denne verden,
Hvis præsterne en dag ikke mere har mulighed for at forkynde Guds ord i overensstemmelse med deres samvittighed, ja så tror jeg nok, at jeg selv bliver en af de sidste, der lukker og slukker.
Jeg bliver nemlig mere og mere taknemmelig for netop den afmægtige kirke,
og ikke kun fordi det var den, som Gud brugte til at finde mig fortabte får og slæbe mig hjem (trods al min modstand og protester) – men også fordi jeg har lagt mærke til, at Gud som regel bruger de mest umulige, ubrugelige, ufuldkomne redskaber, når han vil gribe ind …
Du og jeg har jo tit krydset klinger – i gensidig respekt tror jeg – og er enige om væsentlige ting, i hvert fald om Guds Kirke.
Betonlutheranere regner vi os nok også begge for, og jeg har tit været glad for at læse og lytte til dig og kunnet bruge dine ord til overvejelse og fordybelse.
Men vi er jo fortsat helt uenige om kirken, med lille k … og nu er jeg ret rystet over at læse, at du i denne debat har følt dig så forulempet, at du vist endda overvejer sagsanlæg – jfr. 1.Kor. 6,1-6 –
Iført Guds fulde rustning skulle selv personangreb (jeg ved ikke om det har været nogen) nok kunne prelle af!
Æreskrænkende? Pyt!
Du skulle bare se, hvad jeg selv lægger navn til i mine egne bestræbelser på kritisk.dk, hvor jeg høfligt og frimodigt gør indsigelse mod forkæmperne for trosbevægelsens vranglære og praksis, som siger sparto til hvad man i værste fald kan finde i folkekirken.
Slange. Kristenforfølger. Psykopat. m.m.m. bliver jeg kaldt.
Og ved du hvad, det rører mig ikke det mindste, men styrker tværtimod min tro på at være på ret vej.
Til sidst:
Qua medlem af det kongelige præsteskab vil jeg tillade mig frimodigt at give dig en kærlig, søsterlig formaning:
Pas på at din kirkes sande retfærdiggørelseslære ikke udvikler sig til en anstrengende og glædesløs selv-retfærdiggørelseslære.
Hvis det sker, kan den risikere at blive lige så giftig som Leuenberg, Lindhardt og Mogensen …
Og til allersidst:
Må Gud velsigne dit kald og din kirke og skænke jer glæde over evangeliet!
kristina
En hurtig en til Tanja om min påstand om folkekirkens sygdom:
Når jeg skriver, at folkekirken er syg, så mener jeg, at folkekirkens præster og biskopper er dybt splittet i synet på, hvad den kristne tro og liv går ud på.
Grosbøll var sådan et voldsomt tydeligt udtryk for splittelsen. Folk flest blev meget forskrækkede og kunne næsten ikke tro deres egne ører. Men sagen er jo den, at når Grosbøll kunne slippe med en form for “næse”, skyldes det, at den teologi, der ligger i bunden af hans meget firkantede udsagn, har haft hjemstedsret i folkekirken i mange år. Hvis man fyrede grosbøll, måtte det ende med, at man måtte fyre mange, mange andre.
Folkekirken er klar i sit grundlag: Biblen og de oldkirkelige trosbekendelser og den lutherske lære. Men i praksis hersker der stor, stor uklarhed. Jeg siger ét i Løsning. Nabopræsten siger noget andet. Selvfølgelig alt sammen med fælles afsæt i grundlagsteksterne, men med så forskelligt resultat, at en biskop en gang sagde om mig: Han har en anden religion end mig. Det var i forbindelse med præsentationen af ansøgere til et præsteembede.
Nogle finder splittelsen charmerende. De kalder det sympatisk rummelighed. Problemet er, at rummeligheden er blevet så “rummelig”, at den er uden vægge og luft og gulv. Så er det ikke rummelighed længere. Det er alting og ingenting.
@Kristina
Jeg vil ikke fortsætte debatten på denne blog, men blot understrege, at jeg ikke har truet med sagsanlæg.
Jeg er blevet henvist til den domstolene af en præst, som burde forsvare det 8. bud og ikke velsigne brud på det fra kristne.
Jeg kan godt klare personangreb, men jeg forventer det ikke fra mennesker, der kalder sig kristne og mener det er min pligt at påtale det.
Kære Henrik
tak for dit svar. Jeg kan ikke rigtig argumentere imod det du skriver tilsidst, at rummeligheden er så stor, at det er alting og ingenting. – For det er det jo (også).
Venlig hilsen.