I fjor,
tro mig mine ord,
købte vi danskere julegaver til vore koner
og mænd og børn for 15 milliarder kroner.
En ufattelig sum,
man bliver helt stum.
Man tænker: Er det mon et dække
over at fødselaren ikke længere kan række
den store glæde.
I stedet må man æde
og købe sig til varmen
med samt hele julelarmen.
Men hvad med Jesusbarnet,
er det blevet ranet?
Eller er vor gavmildhed så overdådig,
fordi Gud blev os lig,
gav sig selv så ubegribelig
i vore hænder,
da han sender,
og gør det kendt til jordens ender,
et drengebarn i jomfruens skød,
en af vort eget kød
og dog med guddommelig glød.
Hvad med om vi fordelte vore penge til julefesten,
så værdigt trængende kunne høre mere end præsten,
der siger: Gud elsker os alle sammen,
sig alle dertil ja og amen.
Lad os gå på postkontoret
og tage ham på ordet,
der sagde: I har fået alt for intet.
Giv det derfor for intet.
Lad os skrive beløbet stort
på et girokort,
til en af de mange organisationer,
som prøver at hjælpe de millioner,
der er uden tøj og mad
og derfor sjældent glad.
Så bliver julen dobbeltglæde
fordi den danner en kæde
til andre end os selv.
Det bliver Guds himmelhvælv
over den vide jord,
og Guds engle synger i kor:
Ære være Gud i Himlen og på jord!
Hørte en kvinde i radioen over middag; hun ville købe gaver for knap 1000 kr – til sine hunde… !